Krydderurter fra Ingerøens Grøntsager
Her får du et bundt (50g) med en lækker blanding af friske krydderurter: timian, salvie, oregano og isop. Urterne kommer fra vores samarbejdspartner Ingerøens Grøntsager i Odsherred, dyrket med de samme økologiske principper og omtanke for jorden, som vi arbejder ud fra.
Anvendelse
Urterne er perfekte til at tilføje dybde og aroma til dine retter – om det er i saucer, supper, stegt kød, grøntsager eller som krydderi i brød og pizza. De kan også bruges til at lave en duftende urtete.
Opbevaring
Opbevar bundtet tørt, mørkt og luftigt for at bevare smag og friskhed. Brug urterne inden for 1-2 uger for bedste resultat.
Om Ingerøens Grøntsager
Ingerøens Grøntsager startede i 2022, og er et lille regenerativt jordbrug på Lammefjorden i Odsherred, som drives af Cecilie. Ingerøens Grøntsager dyrker efter regenerative metoder, hvilket vil sige, at man arbejder med at fremme livet i jorden. Livet i jorden er altafgørende for at have god og langtidsholdbar planteproduktion, men det har også andre gavnlige effekter på klima- og biodiversitetsområdet. Vi er stolte af at samarbejde med Ingerøens Grøntsager, som styrker vores mulighed for at levere lokale grøntsager til vores nærområde.